Struktureret advisering ændrer navn til Betalingsservice plus, men ydelsen forbliver den samme.
Virksomheden kan betale sine faste regninger, eksempelvis telefon, el, forsikringer, abonnementer, benzinkort, kreditkort mv. med Betalingsservice.
Betalingsservice har udviklet en særlig løsning, Betalingsservice plus, som kan strukturere og automatisere hele håndteringen og betalingen af faste regninger.
Med Betalingsservice plus opnår virksomheden:
- Væsentlig effektiviseringsgevinst
- Større sikkerhed for korrekt kontering
- Lettere attestationsprocedure
- Ingen rykkergebyrer
- Optimering af cash-flow
Sådan fungerer det.
Betalingsservice plus er en specialudgave af betalingsoversigten fra Betalingsservice, som du sikkert kender den fra den private hustand. Betalingsservice plus anvendes til at håndtere tilbagevendende og regelmæssige betalinger og er målrettet de behov, som virksomheder har for håndtering af modtagne regninger.
Betalingsoversigten
I slutningen af hver måned modtager din virksomhed en betalingsoversigt. Betalingsoversigten viser, hvilke betalinger der bliver gennemført den kommende måned. Det er desuden muligt at strukturere og gruppere betalingerne og knytte egen tekst til den enkelte betaling på betalingsoversigten.
Gruppering af betalinger
Betalingerne kan inddeles i grupper, eksempelvis efter afdeling, enhed, person eller lignende, så det afspejler, hvordan din virksomhed håndterer betalingerne.
Valgfrie tekstoplysninger
Til hver betaling kan din virksomhed knytte en fast, individuel tekstoplysning på op til fire linjer. Eksempelvis internt kontonummer, navn, registreringsnummer på bil eller lignende.