
Med Betalingsservice kan du opkræve penge med automatiske betalinger - eller med indbetalingskort, som vi udsender på vegne af dit firma/din forening enten elektronisk eller på papir.
Betalingsservice tilbyder din virksomhed/forening forskellige muligheder for at opkræve dine kunder/medlemmer. Til opkrævningen har du også mulighed for at sende det vi kalder Medsend bilag.
Spar tid og penge med Betalingsservice
De fleste danskere forventer i dag at kunne betale deres regninger med Betalingsservice - uanset om regningen kommer fra en stor virksomhed eller en lille forening. Det sparer tid og penge for kunden og dig.
Bevar overblikket
Betalingsservice giver dig fuld kontrol over debitor-situationen. Når betalingen er sket, modtager du en oversigt med oplysninger om betalinger og eventuelle afvisninger/tilbageførsler. Dette gør den efterfølgende bogføring hurtig og effektiv.
Hold længere på kunderne/medlemmerne
Med Betalingsservice bevarer kunder/medlemmer erfaringsmæssigt deres tilhørsforhold i længere tid, end hvis de betaler fra gang til gang - i visse tilfælde op til 50 % længere. Værdien heraf er langt større end omkostningerne til Betalingsservice.
Bedre betalere
Erfaringen viser, at regninger tilmeldt Betalingsservice har meget større sandsynlighed for at blive betalt end regninger, der udsendes med et traditionelt indbetalingskort. Mange virksomheder og foreninger har erfaret, at Betalingsservice betyder færre rykkere. Og kontoen for tab på dine kunder/medlemmer bliver mindre. Hertil kommer, at kredit-risikoen for regninger under 1.000 kr. dækkes af pengeinstitutterne, så længe din kunde/medlem har en aftale med sit pengeinstitut om at bruge Betalingsservice.
Spar penge til administration, print og porto
De medarbejdere, som tidligere brugte tid på at skrive og sende regninger og indbetalingskort ud, sender nu en samlet oversigt med betalingsoplysninger til Betalingsservice. Elektronisk, krypteret og sikkert via internettet. Der er selvfølgelig en omkostning ved at benytte Betalingsservice. Men omkostningen er mindre, end hvis din virksomhed selv skal printe, kuvertere og frankere hver eneste regning.
Se regneeksemplet til højre