Afvisning af en enkelt betaling
Når du har modtaget en betalingsoversigt, har du mulighed for at afvise en betaling. Ønsker du, at en betaling ikke skal gennemføres, eller at en betaling skal tilbageføres, kan du få betalingen afvist, såfremt din meddelelse herom er kommet frem til dit pengeinstitut senest den 7. i betalingsmåneden. Hvis denne dag ikke er en ekspeditionsdag, er fristen den første ekspeditionsdag derefter.
Afmelding af en Betalingsservice-aftale
Du kan også afmelde en Betalingsservice-aftale. Senest 2 bankdage inden næste betalingsdag, kontakter du dit pengeinstitut. Så gennemføres næste og fremtidige betalinger ikke.