Vi anbefaler, at du læser de formelle krav og som minimum de dokumenter, der er en del af aftalen, inden du starter din ansøgning. Hvis du vælger at eftersende din dokumentation, må du forvente en længere behandlingstid.
Formelle krav
Generelle regler og brugervejledning
Tidsfrister for terminaler
Ansøgningsskema
Én ansøgning mange muligheder
Du kan i samme ansøgning søge om at modtage MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, China UnionPay og American Express samt Dankort.
Du kan søge om en aftale til henholdsvis
- fysisk handel
- internethandel
- post- og telefonordre
- selvbetjente automater
Du skal ansøge om en betalingskortaftale pr. salgssted dvs. hver adresse, du sælger fra. Du kan søge om en aftale til op til 6 salgssteder i samme ansøgning. Du skal angive adresse på alle salgssteder, du ønsker aftale til, og du vil få en betalingskortaftale pr. salgssted.
Find dokumentation frem inden du søger
I henhold til loven skal du bl.a. medsende følgende dokumentation, når du ansøger om en betalingskortaftale:
- Bevis for, at den bankkonto, du vil tilknytte betalingskortaftalen, tilhører dig/din forretning
- Billed-legitimation, hvis din virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed eller I/S
- Fuldstændig rapport fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen ved øvrige virksomhedsformer
Mere om Billed-ID og dokumentation for bankkonto
Brug guiden
Der kan være andre krav om dokumentation afhængig af virksomhedstype og aftaletype. Hvis du bruger guiden på den første side af ansøgningen, kan du få en komplet oversigt over, hvad du skal medsende.
Lidt om ansøgningen
Undervejs finder du hjælpetekster og forklaringer ved at placere musen på [?]. Når du kommer til det punkt, hvor du skal vedhæfte dokumenter, kan du vælge at eftersende dokumenterne, men vi behandler først din ansøgning, når vi har modtaget al dokumentation. Når du har sendt ansøgningen, modtager du kort tid efter en e-mail med ordrebekræftelse, hvor du kan se, hvad du har ansøgt om.