Problemet har vist sig siden årsskiftet, da fejlen i de berørte kort knytter sig til årstallet 2010. Ifølge internationale medier er fejlen indtil videre konstateret på en serie tysk udstedte kort af navnet EC (Electronic Cash) og Giro-karte, der typisk er branded med Maestro.
Kort udstedt i andre lande kan også være berørt. Ingen danskudstedte kort er produceret med denne fejl.
Hvad betyder det for danske forretninger?
Tager man som forretning imod internationale kort, så kan man opleve at nogle kort bliver afvist ved læsning af chippen. Transaktionen kan dog efterfølgende gennemføres ved brug af magnetstriben.
Ved læsning af magnetstribe er forretninger ringere stillet end ved læsning af chip, såfremt kortholder senere gør indsigelse som følge af svindel. Bed derfor evt. kortholder om at vise legitimation, hvis problemet skulle opstå.
Ubetjente terminaler, der almindeligvis kun læser chip, vil generelt afvise betalinger med defekte kort.